Axello ApS

Få flere følgere på sociale medier (del 3)

Timing er vigtig! Også når det gælder din virksomheds sociale medier. Er du ikke aktiv på dine sociale platforme, går du glip af et stort potentiale for at fange din målgruppes opmærksomhed, og holde deres interesse ved ilden. Husk at være konsekvent uden at overskride grænsen for spam – men lige så vigtig er autenticitet og følelser.

11. Vær konsekvent og kontinuerlig

Dit brand er relevant hver eneste dag – men betyder det, at du skal poste hver dag eller flere gange om dagen?

Det er ikke alle brancher, der kan bære en høj frekvens af opslag, og det kan være vanskeligt at forudsige, om netop din målgruppe er en af dem, der forventer daglige opslag. Medmindre du er blogger eller på anden måde lever af at involvere dine følgere i dine daglige gøremål, så vil daglige opslag formentlig være i overkanten, hvis du skal have noget relevant at fortælle dine følgere hver eneste gang. Og det skal du jo. Du skulle gerne øge din følgerskare.

Investér lidt af din tid i at lære dine følgeres præferencer at kende. Så kan du langt bedre være konsekvent og kontinuerlig i dine opslag. Husk på tip nr. 6 vedr. kvalitet frem for kvantitet.

12. Timing, timing, timing

Hvornår er det rigtige tidspunkt at poste, så dine følgere ser og interagerer med dit indhold?

Hvis der fandtes et entydigt svar på dette, ville alle poste på samme tidspunkt i ugen eller på dagen. Mange faktorer spiller ind, når vi skal vurdere det bedste tidspunkt at lægge indhold på de sociale platforme. Du kender det formentlig selv. Arbejde, børn, kæledyr, ægtefæller/parforhold, træning, fritidsaktiviteter, sport, indkøb, madlavning, venner … det er ikke altid, du tjekker dine sociale medier på nøjagtig samme tidspunkt i dagen.

Så: Vi kan konkludere, at vi ikke kan konkludere noget generelt. Prøv dig frem og brug værktøjerne på de sociale platforme til at lære dine følgere aktivitetsmønster at kende.

13. Vær synlig når du har deres opmærksomhed

Det er måske common sense … for nogen. Men det er ikke altid vi tænker over at være synlige med de rette budskaber på de rette tidspunkter. Dette gælder også på jeres printere materialer. Hvis I har materialer som flyers, skilte, roll-ups, onepagere eller andet fysisk materiale, så sørg for at have dine sociale medie-profiler stående på. Instagram, Facebook, LinkedIn, SnapChat eller hvad I bruger som kommunikationsplatform til jeres målgrupper.

Du har deres opmærksomhed for en kort stund, så informér dem om, hvor de kan finde mere om din virksomhed. Det velkendte logo på det sociale medie, og skriv en sætning om, hvad dine besøgende kan forvente at finde af spændende opslag på dine sociale medier.

14. Husk dine CTA

Speaking of ting, som mange glemmer eller ikke kender vigtigheden af … CTA. Hvad enten det er på jeres hjemmeside, Facebook, Instagram, LinkedIn, blog eller andre platforme: Invitér jeres besøgende til at interagere med indholdet. Man skal simpelthen ikke være i tvivl, når man ser jeres opslag, at du ønsker en form for handling.

Husk at markedsføring også igennem sociale medier øger kendskab til jeres brand, og dermed også salgets potentiale. Så lad altid din målgruppe vide, hvad du gerne vil have dem til at gøre.

Læs mere om vigtigheden af CTA i denne artikel: Få flere leads med CTA

15. Vær autentisk

Dette tip er måske det absolut vigtigste, hvis du ønsker mange følgere på dine sociale medier – eller andre platforme uanset om det er online eller offline. At være autentisk er ét af de mest anerkendte karaktertræk, og det er måske ikke så mærkeligt. De fleste af de profiler, du selv følger, udtrykker med sikkerhed også noget ægte, overbevisende og … ja, autentisk.

Så “keep it real” når du laver opslag. Sørg for at være dig selv – både som brand og som menneske. Kommunikér dine værdier tydeligt og vær lydhør og modtagelig over for respons.

Med andre ord: Vær menneskelig.

Kontakt

 

Ring til os, hvis vi skal snakke om mulighederne for jeres forretning. Eller send os dine kontaktoplysninger, og vi ringer til dig 🙂 

+45 42 95 44 05

info@axello.dk

Axello Kontakt
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial